Frameworker.NET har siden oktober 2005 leveret rekrutteringsløsninger til det danske erhvervsliv med speciale indenfor it-jobs og fokus på .NET. Som specialiseret rekrutteringspartner tilbyder vi et unikt produkt til både .NET-specialister såvel som virksomheder på udkig efter deres næste medarbejder.
For .NET-specialister sikrer vores fokus meget høj grad af relevans i de jobtilbud, vi introducerer dem for. Dette gør os til en meget attraktiv partner ved den løbende karrierepleje og er årsagen til, at vi har en stor database med .NET-udviklere samt en stor månedlig tilgang af nye kandidater.
For virksomhederne er vores fokus på .NET en lige så stor styrke. Vores kendskab til kandidaternes specialer kombineret med et stort netværk af .NET-kandidater gør os til en stærk partner i rekrutteringsprocessen. Vi kan hjælpe i alle dele af processen: I starten ved udvælgelse af rekrutteringsstrategien, ved udarbejdelsen af jobannoncen og ved aktiv udvælgelse af egnede kandidater.
Velkommen til Frameworker.NET
Niklas B. Hansen & Troels Thomsen
Ejere